Jeg har i perioder voldsomme problemer med min iskiasnerve, som ikke kun driller om dagen men også røver min nattesøvn.
Krestine foreslog at jeg skulle prøve en body-sds-behandling og det var så godt ! I starten troede jeg at det var helt galt, for det gjorde faktisk ondt. Men Krestine hjalp mig med at koncentrere mig på at trække vejret dybt ned i maven og det virkede. Hun har løsnet spændinger som jeg slet ikke vidste jeg havde, men som gjorde at jeg havde svært ved nogle bevægelser. Jeg blev så glad for behandlingerne at jeg valgte at gå til grundtræning, og det var en stor beslutning for sådan en som mig, der helst vil hygge sig med strikketøjet i sofaen.
Ved grundtræningen laver vi øvelser som jeg i starten havde svært ved at kunne se meningen i, fordi de virkede så simple. Men Krestine er god til at forklare hvorfor vi gør øvelserne og de er da også blevet mere avanceret undervejs. Vi træner to timer engang om ugen og jeg har det så godt både under træningen og bagefter. Jeg sover som en sten og min skæve overkrop er begyndt at komme på plads. Jeg har i mange år haft skæve skuldre som gjorde at udskæringer på T-Shirts trak skæv og man altid kunne se stroppen af undertøjet. Desuden er mit stofskifte blevet forbedret og jeg er begyndt at tabe mig.
Kærlig hilsen
Angelika Richter, 57 år, bankassistent