Efter flere BodySDS-behandlinger / Body Flow behandlinger har jeg kun rosende ord at sige om Krestine og hendes behandling.
I rolige rammer overlades kroppen til Krestine, som i løbet af en behandling arbejder med hele kroppen fra top til tå. Jeg oplever en BodySDS-behandling meget anderledes end massage, akupunktur, fysioterapi og hvad jeg ellers har prøvet tidligere – men det føles som en kombination af flere behandlingsformer. Under kyndig vejledning – særligt i forhold til vejrtrækning – går Krestine i dybden med eventuelle skavanker/ømheder, udrensning osv.
Det bliver arbejdet både med fysik og psyke, og jeg er mest overrasket over, hvordan kroppen sladrer om tilstanden. Når Krestine stopper op og undres over en reaktion, så er ’diagnosen’- spot-on. Hun spørger ind, kommer med gode råd og inddrager gerne egne erfaringer. Det sætter jeg stor pris på.
Jeg kommer ikke kun til Krestine, når helbredet driller, for en BodySDS-behandling er i høj grad også en selvforkælelse, der giver ro i systemet. Så jeg glæder mig altid til at komme igen.
Anja Offenberg